For omtale af bogen se i menuen “I Medierne”
Min karriere som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Rusland var præget af en periode med tiltagende chikane fra den russiske sikkerhedstjeneste og sluttede pludseligt, da tjenesten i marts 2022 satte mig i en form for husarrest i min lejlighed i Moskva. Indespærringen var et brud på Wienerkonventionen og gjorde det umuligt for mig at passe mit arbejde. Derfor måtte jeg efter kort tid forlade min post. Jeg havde fulgt udviklingen frem mod Ruslands invasion af Ukraine tæt og havde advaret om risikoen for en storkrig i Europa.
Efter at jeg havde forladt Rusland, vandrede mine tanker ofte tilbage til mine dedikerede og dygtige kolleger i Moskva, som for de danske diplomaters vedkommende enten blev udvist eller flyttede hjem til Danmark i løbet af sommeren 2022.
En stor del af de russiske kolleger måtte i samme periode også forlade ambassaden, fordi de russiske myndigheder forlangte, at de blev fyret.
Den 30. september 2022 var min sidste dag i aktiv militærtjeneste. Jeg kunne se tilbage på 42 års tjeneste, som havde ført mig vidt omkring. Min hustru og livsledsager, Christina, havde været med på hele turen. Vi havde boet i fem lande, og jeg havde besøgt mere end 40 lande. Nu skulle jeg indstille mig på mit nye liv som pensionist. Men jeg kunne ikke give slip på Rusland og krigen i Ukraine. Jeg var stadig hyppig gæst i medierne og holdt foredrag om Vladimir Putins Rusland.
Jeg fik undervejs et par opfordringer til at skrive en bog om mine oplevelser i Rusland. Det ville jeg egentlig gerne, men kunne ikke rigtig få taget mig sammen til at kaste mig ud i et sådant projekt, indtil jeg i starten af 2023 blev kontaktet af Steffen Nyboe McGhie. Steffen kendte jeg fra hans tid som journalist på Berlingske. Han havde hørt om min sidste tid i Rusland og tilbød at skrive bogen sammen med mig. I januar mødtes vi over en frokost i København og talte idéen igennem. Vi var enige om, at historien kunne omsættes til en god bog. Steffen kontaktede derefter Olav Skaaning Andersen på Momenta, og i februar var vi klar til at gå i gang med arbejdet.
Idéen med denne bog er at fortælle historien om mine oplevelser som militær diplomat i Rusland i en konfliktfyldt periode, hvor landet befandt sig i et kontrolleret fald fra det autoritære tusmørke mod det totalitære bælgmørke. Det var samtidig en periode, hvor det russiske regime med præsident Putin i spidsen førte landet ud i en erobringskrig mod dets største europæiske naboland. Krigen er den største væbnede konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, og konflikten har udviklet sig til en strategisk konfrontation mellem Rusland og det, russerne kalder “det kollektive Vesten”. I skrivende stund tør jeg ikke prøve at forudsige, hvordan konfrontationen ender. Kun ét er sikkert: Den verden, vi kendte før den 24. februar 2022, vender aldrig tilbage.
Steffen har på mesterlig vis flettet min personlige historie sammen med historien om Ruslands og verdens gang og gjort den levende. Uden ham var bogen blevet en kedelig historie fortalt med den ældre officers monotone militære jargon.
Af hensyn til ambassadens lokalt ansatte og deres familiers sikkerhed har min fortælling fra Moskva en blind plet. Jeg nævner ikke deres navne eller præcis, hvad de lavede. Det undlader jeg, fordi de russiske ansatte stadig må leve med de risici, det indebærer at leve i et retsløst samfund. I takt med at vi kom nærmere invasionen af Ukraine, og i særdeleshed efter invasionen, blev de lokalt ansatte på ambassaden udsat for chikane eller direkte trusler fra de russiske myndigheders side. Jeg ville gerne personligt takke hver enkelt af dem for deres uvurderlige arbejde og venskab, men det må vente, til et nyt og bedre Rusland ser dagens lys.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke Christina for hendes aldrig svigtende interesse og støtte under arbejdet med bogen. Hun er min ærligste og kærligste kritiker, og det er hende, der har holdt mig til ilden, når jeg undervejs har haft en svær dag.
: